I 1994-95 fik Aalborg Historiske Museum i forbindelse med opførelsen af et beboelses- og forretningskompleks ved Algade 19 lejlighed til at foretage en større udgravning af byens gråbrødrekloster. På nabomatrikler havde tidligere undersøgelser blandt andet påvist fundamenter fra en klosterkirke, så forventningerne var store, da arbejdet blev indledt i foråret 1994. Forventningerne blev til fulde indfriet, og ved udgravningens afslutning havde museet ikke blot fået væsentlig ny viden om klosteret, men tillige om byens ældste tid. Hér skal gråbrødreklosterets historie i korthed fortælles, men det skal nævnes, at i det område, hvor gråbrødrenes kirker senere kom til at ligge, lå fra omkring 900 til 1050 en handels- og håndværksplads, og fra cirka 1050 til 1250 var området bebygget med byhuse.De første gråbrødremunke kom i 1232 på deres bare ben vandrende fra Tyskland til Ribe. De var en del af den hastigt voksende Franciskanerorden, stiftet 1223 af den hellige Frans af Assisi i Italien. Munkene prædikede om at leve, som Kristus havde gjort det, i Gudstro og fattigdom. De levede primært af gaver og tiggeri og kaldes derfor tiggermunke. Tilnavnet gråbrødre fik de efter farven på deres kutter.
Imellem 1240 og 1250 nåede gråbrødrene også til Aalborg. En ukendt stifter skænkede dem en grund på et tidligere bebygget areal på sydsiden af hovedgaden Algade og tæt på byens havn i Østerå. Placeringen var ideel for et tiggermunkekloster. Gråbrødrene kunne let samle tilhørere til deres prædikener, og de mange forbipasserende betød samtidig gode almisser.
Brødrene begyndte snart opførelsen af en mindre kirke, som de placerede nordligst på klostergrunden, umiddelbart ud til Algade. Kirken, som ikke lod sig udgrave i sin helhed, var godt 9 meter bred og minimum 10 meter lang. Den var enskibet og delvis teglbygget. Bygningens sydfundament var fuldstændigt bortgravet ved opførelsen af en yngre klosterkirke. I kirkens kor fandtes blandt andet to fornemme, murede teglstensgrave. I begge lå skelettet af en kvinde.
Aalborg gråbrødrekloster, som vi i dag kender det.
The Franciscan friary of Aalborg.
Den ældre kirkes fundamenter var ikke ført til undergrund, men stod i bløde jordlag. De udgjorde ikke det mest stabile underlag for byggeriet, og kirken var plaget af sætningsskader. Gråbrødrene valgte derfor allerede omkring 1300 at lade den nedrive for at give plads for en væsentlig større klosterkirke.
Den yngre klosterkirke var en cirka 12,5 meter bred og 48 meter lang enskibet bygning med et jævnbredt skib og kor. Kirken var i øst afsluttet med en tre- eller femsidet kormur, og i vest blev et våbenhus, antagelig i senmiddelalderen, tilføjet. Klog af skade lod munkene kirkens kraftige stenfundamenter grave ned i undergrunden. Murene blev opført af tegl over en høj sokkel af granitkvadre. Et tegl- og træbygget pulpitur, et såkaldt lektorium, adskilte menigheden i skibet fra munkene i koret. Fra lektoriet blev der blandt andet læst messer og prædiket. De mange begravelser i koret vidnede i øvrigt om hvor attraktivt, det var at blive stedt til hvile i klosterkirken.
Samtidig med opførelsen af den nye kirke formåede gråbrødrene at iværksætte byggeriet af klosterets østfløj. Fløjen, der har været i flere etager, blev bygget op mod kirkens kor. Af den ældste, nordlige del var en kvadratisk kælder med et trapperum bevaret. Ved udgravningen fandtes denne kælder med cirka 2 meter stående murværk.
:
En genbrugt, romansk granitsøjle stod som midtpunkt for den bevarede kælders fire krydsribbehvælv. Søjlen var vendt på hovedet, og det under gulvet skjulte kapitæl havde på to tilstødende sider en knejsende løve som motiv.
A re-used, Romanesque granite pillar stood at the centre of the four cross-ribbed vaults of the extant cellar. The pillar stood upside down and the capital hidden under the floor had, on two adjacent sides, a rearing lion motif.
Byggeriet af kirken og den nordligste del af østfløjen strakte sig over nogen tid, måske over de to - tre første årtier af 1300-tallet. Antagelig omkring 1350 genoptog munkene arbejdet på østfløjen, som fuldt udbygget kom til at måle knap 9 x 32 meter. Fløjen bestod af en række rum, heriblandt en kvadratisk, overhvælvet mødesal, den såkaldte kapitelsal.Senere i middelalderen anlagde gråbrødrene en sydfløj, hvori klosterets køkken rimeligvis lå, og en vestfløj, som kan have huset klosterets lægbrødre og tjenere. Formentlig i 1400- eller begyndelsen af 1500-tallet blev teglbyggede korsgange opført.
I den nordøstre korsgang blev mænd, kvinder og børn gravlagt, og den var således ikke forbeholdt munkene selv. På klosterets kirkegård valgte et bredt udsnit af byens borgere middelalderen igennem at lade sig begrave.
Gråbrødreklosteret i Aalborg blev nedlagt allerede i 1530.
Som ved andre klostre stræbte munkene hér efter at opføre et lukket, firfløjet klosteranlæg, men om de nåede at fuldende alle fløje og korsgange inden nedlæggelsen, vil kun kommende udgravninger kunne vise.
The Franciscan friary of Aalborg:
Between 1240 and 1250 the Franciscan friars came to Aalborg. On a central site in the town, they built a small church, partly in brick. In about 1300 they demolished the church as it was damaged by subsidence. A brick church with a single nave and measuring about 12,5 metres wide and 48 metres long was bulit in its place. At the same time, the northernmost part of the east wing of the friary was bulit. Of this, a square cellar with a stairwell is partially extant. Presumably in about 1350, the east wing was lengthened. In its full size it measured about 9 by 32 metres. South and west wings were added later. Presumably in the 15th century or the beginning of the 16th century, a start was made on a brick cloister. The friary was abolished in 1530.
