<<    Arrangementer

Der er sjovt på Aalborg Historiske Museum – og ikke mindst i efterårsferien !

Ferien står som sædvanlig i børnenes og familiens tegn. Børnene må også gerne komme alene.

På museet kan man se udstillinger om bronzealder, jernalder, renæssance og nyere tid.

I hele efterårsferien er der opgaveløb rundt på museets etager.

Man vil også kunne afprøve museets 3 nye sanseskabe, der står rundt i udstillingen. I filialen under jorden, Gråbrødrekloster Museet, der ligger ud for Salling kan man lære mere om Aalborgs middelalder.

Mandag, onsdag og fredag kl. 13 og 14 er der rundvisning i Gråbrødreklostret under jorden.
Rundvisningen er gratis, men der skal betales entré. Kom i god tid, for der er begrænset antal pladser.
Mødested: Ved elevatoren i Algade.

Adresse: Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg, tlf. 96 31 04 10, hjemmeside: aahm.dk

Åbningstider: Hver eneste dag kl. 10-17 – i anledning af ferien har vi også åbent om mandagen.

Gratis adgang for børn under 12 år.