<< Midlertidige udstillinger
 
 

Midlertidige udstillinger på
Aalborg Historiske Museum

I løbet af vinter og forår 2000 blev museet sat i stand fra kælder til kvist.
Det betød at vi også tog vore gamle permanente udstillinger ned.
Museets medarbejdere har lavet en række midlertidige udstillinger,
der viser forskellige sider af vore store samlinger. Efterhånden bliver de
midlertidige udstillinger skiftet ud med nye permanente.


 
 
 
Skabe og kister

Aalborg Historiske Museum har en ganske god samling af skabe og kister, og i dette rum præsenterer vi et mindre udvalg af dem.
Rummets størrelse begrænser det antal møbler, der kan udstilles, og vi har derfor valgt at udelade skabe og kister fra de sidste 200 år.

I højre side ses fra døren:

Barokkiste fra 1723. Vistnok fra herregården Gl. Vrå.
Malet fyrretræskiste fra Skørping med årstallet 1779.
1600-tals egetræskiste fra Lundgård ved Barmer.
Renæssancekiste med udskårne bibelske motiver fremstillet 1604.
Kiste med 4 arkadefelter i renæssancestil. Sikkert fra første halvdel af 1600-årene.
Renæssancekiste, der må være næsten 100 år ældre end det påmalede årstal 1735.

Mellem vinduerne hænger to små skabe:

Det mindste skab er fra 1795.
Det lidt større skab fra 1731 viser, hvordan den fængslede Cimon reddede livet ved at datteren Pero gav ham die. Fra en gård i Sulsted.

Skabet til højre ved rummets endevæg bærer årstallet 1799, og stod på en gård i Gerding.
Barokskabet til venstre med de kraftige profilerede gesimser har bevaret sin originale bemaling fra 1700-årene. Stod i mange år på Ulstedlunds loft.
Til venstre på vej tilbage til indgangsdøren ses et skab med årstallet 1702 nederst - det passer med profillisterne fra barokken. Foroven står tallet 1801, hvilket passer med de malede blomsterdekorationer. Stod på gården Ågård i Gåser.
Nordjysk femrumsskab fra 1639, rigt udskåret i egetræ. Købt af museet allerede i 1890.
Skabet nærmest døren er et gotisk skab til indmuring, helt fra 14-1500-tallet.
 
 


 
  
 

Nørre Hedegaard
- en jernalderlandsby under sand

I den østlige udkant af Aalborg blev i 1998 udgravet en jernalderlandsby på ca. 7000 m2 forud for opførelsen af et idræts- og kulturcenter.

Som regel er jernalderens landsbyer stærkt ødelagte af nyere tids dyrkning, men Nørre Hedegaard var en undtagelse. Arkæologerne fandt op til 2,5 m tykke jordlag, som indeholdt rester af henved 100 hustomter. Fundene fra stedet (bl.a. lerkarskår) viser, at landsbyen har eksisteret i omkring 700 år fra ca. 600 f.Kr. til 100 e.Kr. De mange huse stod der således ikke på samme tid - måske boede der 40-50 mennesker ad gangen fordelt på 5-6 huse. I hele landsbyens levetid var flyvesand en tilbagevendende plage og trussel for indbyggerne.

Husene i landsbyen var delt op i beboelse og stald i hver sin ende. Indgangen var midt i husets langside, og uden for stod der flere steder nedgravede forrådskar til opbevaring.

Omkring 25.000 knogler fra husdyr, vildt og mennesker var bevaret efter næsten 2000 år.

Under landsbyens jordlag blev der fundet et stort system af ardspor. Oldtidens bønder dyrkede bl.a. hør, byg, ærter, rug og brødhvede, men de forstod også at udnytte vilde planter som f.eks. forskellige ukrudtsfrø.

Sporene efter landsbyen forsvinder lidt før år 100 e.Kr. En yngre bebyggelse ligger måske et sted uden for det undersøgte område.

I det følgende beskrives kort de vigtigste genstande i rummet.

På de store udgravningsprofiler i udstillingen ses kridtgulve og affald adskilt af flyvesand og jordlag.

Forrådskar
Spredt over landsbyens område fremkom ca 25 store forrådskar. Karrene var placeret uden for husene halvt nedgravede. På den måde kunne indholdet, f.eks. væske, korn eller ler, opbevares køligt.

Lammeskelet
En stor del af dyreknoglerne fra landsbyen kom fra får. I sjældne tilfælde fremkom næsten hele skeletter. Her ses dele af et lam.

Spillebrikker
Tætpakket i en lille nedgravning fremkom en bunke af 69 mellemfodsknogler (astragaler). Fire stammer fra svin, mens de øvrige er fra får. Knoglerne har formentlig været brugt som spillebrikker i en form for terningespil.

Knusesten og mortersten
Talrige håndstore sten med tydelige knusemærker blev fundet inden for landsbyens område. Stenene har bl.a. været benyttet som stødere i
mortersten til knusning af f.eks. korn og frø.

Ved siden af ses et sjældent fund af en morter, hvor både ligger og støder lå, som de blev forladt.
 


 
 
 

Fra museets magasiner

Vi anslår at der er omkring 100.000 genstande på vore magasiner. Størrelsesmæssigt varierer de fra synåle til hestevogne, og tidsmæssigt fra istid til nutid. Magasinerne er flere tusinde m2.

Det er altså kun en brøkdel af dette, der kan udstilles på een gang.
Genstandene bruges dog også til meget andet end til udstillinger. Der kommer ofte forskere, studerende og lokalhistorikere og ser på noget bestemt.

Med uret fra døren ved trappen er de vigtigste genstande:

2 Louis 16.-stole med genbrugsbetræk af en gammel silkekjole.

En hattedisk med tilbehør fra en af byens gamle hatteforretninger.

En montre med nogle lidt mystiske ting: bl.a. en stenalderdolk som giveren selv har set blive kastet ned med lynet og en æske med "mannakorn" - små skriftsteder fra bibelen som man har trukket.

En rejsekuffert der har tilhørt koncertpianistinde Anna Jansen (ude i rummet).

Aalborgs måske ældste elektriske komfur fra omkring 1930. Et dagligstuemøblement i klunkestil, der har tilhørt en af byens mælkekuske.

En cigaretautomat (de findes ikke længere i gaderne).

En middelalderlig granitsøjle, fundet under udgravning af byens gråbrødrekloster.

En stor montre til venstre for vinduet med et bliktog øverst og med forskellige ting nederst; bl.a. et tidsstudiebræt fra C. W. Obels

Tobaksfabrikker, en ølflaske med et grundstensdokument og en fane fra Danmarks kommunistiske parti.

På den anden side vinduet ses i montren et korset til at tage mål med, et skildpaddeskrin reddet fra Christiansborgs brand, nogle sammenbrændte musselmalede kopper fra Hamborgs brand, 3 karskrubbere, en arkitekturmodel af en boligblok, et par træsko til at gå i moser med, en af de allerførste akvavitflasker, et kakkelovnsrelief af form som et ansigt, og en lille sparebøsse af form som et hus.

I hjørnet er forskellige ting der har med krig at gøre: en ovn, hvor man under 2. verdenskrig kunne fyre med gruder (et affaldsprodukt), en højdemåler til brug ved session og en montre med en jernhjelm fra middelalderen, en fodersæk brugt som lagen under 2. verdenskrig, en lille æske af røntgenplader lavet af en tysk flygtning o. 1945, og rationeringskort fra 1. og 2. verdenskrig.

Den sidste montre er helliget liv, død og sundhed. Her kan bl.a. ses en agitationskasse fra afholdsbevægelsen med alkoholskadede og sunde hjerter, levere og nyrer, en førstehjælpskasse fra en vuggestue, et middelalderligt salvegemme, en sygekop med tud, et porcelænskvindehoved med udslæt (reklame for et hudpræparat) samt nogle af jordemoder Julie Jørgensens redskaber.

Inde i rummet er der en stor cremepulverblandemaskine af træ, en montre med forskelligt legetøj, museets første inspektørs regnfrakke og kontorstol og et kvindeskelet fra jernalderen.