<< Meddelelser fra Aalborg Historiske Museum

Meddelelser fra
AALBORG HISTORISKE MUSEUM
Forår 2004

Nordjyllands Historiske Museum

Flere museer under samme navn

I 2002 trådte en ny museumslov i kraft. Den indeholdt bl.a. et krav om øget finansieringsgrundlag for at et museum kan opretholde sin statsanerkendelse og dermed statstilskud. Det stod hurtigt klart, at det kunne betyde nedlæggelsen af flere af landets små museer, medmindre disse fusionerede med andre museer. For Hadsund Egns Museum skulle der findes en løsning, og Aalborg Historiske Museum tilbød at fusionere med Hadsund Egns Museum og Hals Museum. Forberedelserne hertil har stået på det meste af 2003, og samdriften af de tre museer blev en realitet fra 1. januar 2004. I den kommende tid forestår en hel del praktisk arbejde med bl.a. at samkøre regnskaber og planlægge
fælles initiativer så som udstillinger og foldere.
Dette ny museum, Nordjyllands Historiske Museum, er en selvejende institution hvis bestyrelse får 12 medlemmer. Foruden de 6 fra Aalborg Historiske Museums nuværende bestyrelse sidder der repræsentanter for Hadsund og Hals kommuner og fra museumsforeningerne i Hadsund og Hals. Hertil kommer to medarbejderrepræsentanter. Et mindre forretningsudvalg vil dog klare opgaverne mellem bestyrelsesmøderne. Nordjyllands Historiske Museum vil helt sikkert med tiden kunne tilbyde såvel borgere i regionen som vores turister en bedre og bredere vifte af produkter og aktiviteter end de tre selvstændige museer kunne. Således vil de knap 3000 medlemmer i de 6 foreninger kunne forvente at komme gratis ind på alle afdelingerne under Nordjyllands Historiske Museum, bortset fra Gråbrødrekloster Museet, hvor man jo skal betale 20 kr. for elevatorturen. Hertil kommer, at vi forhåbentlig kan tilbyde medlemmerne eksempelvis bøger, smykker og plakater til favørpris. Som ved en hver anden samdrift skal Nordjyllands Historiske Museum balancere mellem at høste fordelene ved “stordrift” og bevare den mindre enheds fleksibilitet. Væsentlige elementer i fusionen er således at udnytte den faglige ekspertise udenfor den afdeling, hvor man har sin primære ansættelse samtidig med, at man opretholder den lokale repræsentation.
 

Årsberetning 2003

Der arbejdes i disse måneder med færdiggørelsen af årsberetningen 2003 for Aalborg Historiske Museum.
Så længe lager haves, kan den fra medio marts afhentes i Algade og på Lindholm Høje Museet af interesserede.
 

Hasteundersøgelse af Eternitfabrikken i Aalborg

Eternitfabrikken i Aalborg skal lukkes i 3. kvartal 2004, og produktionen flyttes til Tjekkiet. Det vil sige at endnu en markant virksomhed i fabriksbyen Aalborg forsvinder. Eternitfabrikken toppede med 1600 ansatte i 1960erne, og var på det tidspunkt en af byens største virksomheder. Siden er en meget stor del af den manuelle produktion blevet fuldautomatisk, og i dag er der kun et par hundrede arbejdere tilbage på fabrikken. Om mindre end et år kan de tilslutte sig køen af arbejdsløse cementarbejdere. Dansk Eternit A/S har spillet en meget vigtig rolle i Aalborgs liv, både socialt og økonomisk. Ordet “eternit” har man således i næsten 70 år forbundet med Aalborg, på godt og ondt.
Tidligere er de fleste andre af byens store fabrikker, med C.W. Obels Tobaksfabrikker og Aalborg Værft som de største, lukket. Disse blev ikke undersøgt og dokumenteret mens produktionen stadig foregik. Eternitfabrikken er en af de sidste store gamle fabrikker i Aalborg, og det forekommer derfor ekstra vigtigt at få undersøgt eternitfabrikken, hvor der stadig er rester af en aalborgensisk virksomheds- og arbejderkultur, der ellers er stærkt på retur.
Eternitfabrikken har (haft) betydning på en række områder, der gør det vigtigt at lave en hasteundersøgelse, mens der stadig er et miljø og produktionen som pågår. Aalborg Historiske Museum har derfor ansøgt Kulturarvsstyrelsen om midler til at foretage et dokumentationsog registreringsarbejde på fabrikken. Vi fik bevilget løn til 2 måneders arbejde, hvor historiker Morten Pedersen i samarbejde med Inger Bladt fra ÅHM vil forestå arbejdet.
Det, der skal ske, er for det første en gennemfotografering af hele virksomheden. Herunder vil vi bl.a. se på fabriksbygningernes udvikling, samt forsøge at kortlægge produktions- og arbejdsprocesser. Udover fotograferingen vil vi lave en række interviews med arbejdere, funktionærer og ledelse. Her håber vi at få nogle gode oplysninger om den historiske udvikling som medarbejderne har oplevet. Samtidig vil vi også forsøge at “indfange” den uddøende arbejder- og virksomhedskultur, der er helt speciel for stedet. Det kan f.eks. være øgenavne, traditioner, klubber osv.
Endelig vil vi lave en indsamling af vareprøver, emballage, arbejdstøj, evt. værktøj og mindre maskiner til museet samt arkivalsk materiale til Aalborg Stadsarkiv. Undersøgelsen skal selvfølgelig udmunde i en rapport og en museumssag, men vi vil også gerne lave en mindre udstilling, og om muligt offentliggøre rapporten eller dele deraf på internettet.
 

Udskiftning i “Bronzens rejse”

I særudstillingen om bronzealderen var der indtil for nylig to bronzespande fundet ved Siem og Rørbæk. Det er sjældne genstande, som er fremstillet i Mellemeuropa i bronzealderens sidste del. Spandene indgår i Nationalmuseets faste udstilling og derfor var lånetiden begrænset til et halvt år. Bronzespandene er nu udskiftet med to andre fund. Det ene er et bronzeskjold - endnu et unikt fund fra Nationalmuseets udstillinger. Bronzeskjoldet blev fundet i Svenstrup Mose i Vesthimmerland i 1948 under tørvegravning. Det har en diameter på omkring 70 cm og er smukt ornamenteret. Skjoldet er fremstillet i yngre bronzealder i Mellemeuropa, måske den sydlige del af Tyskland.
Vi kender kun en håndfuld fund af bronzeskjolde fra Danmark. Et svensk fund er helt uden sidestykke: Det omfatter
hele seksten bronzeskjolde. Bronzeskjolde er fundet over det meste af Europa. To nordtyske fund er fuldstændig magen til skjoldet fra Svenstrup og må være fremstillet i samme værksted.
Bronzeskjoldene blev sandsynligvis brugt i forbindelse med kulthandlinger. På helleristninger ser vi processioner,
hvori der indgår skjolde, bl.a. sammen med lurer. Det andet nye fund i udstillingen er et gravfund fra Schwerin i Nordtyskland. Også dette fund er fra bronzealderens sidste halvdel. Genstandene stammer fra en kvindegrav, som er udgravet i 1930-erne. Fundet omfatter en række genstande, som er typisk for den nordiske kultur, d.v.s. det sydlige Skandinavien og Nordtyskland. Dette område udgjorde én af de europæiske regioner, hvor man i slutningen af bronzealderen havde nogenlunde samme syn på verden, samme normer og samme religion. Det afspejler sig i gravgaverne – en halskrave, fingerarm- og ankelringe, et vedhæng (tutulus) og en stor dragtnål. Sammen med den
karakteristiske spiralornamentik finder vi disse genstande inden for hele den nordiske kultur. Gravgaverne kan også
vise lokale forskelle. Som det kan ses i udstillingen, er benknapper specielle for Himmerland. I gravfundet fra Schwerin er der to typer genstande, som er typisk for dette område: Nogle små, hatteformede vedhæng, som har siddet på brystet og store ankelringe med spiraloprullede ender. Ikke just praktiske smykker, men prangende – og det var formålet.
De nye fund understreger flere karakteriske træk ved bronzealderen: Genstandes fælles præg over det meste af Europa, men også regionale og lokale forskelle, som slet ikke har sammenfald med nutidens nationale grænser.
 

Aalborgmotiver i skilderi og fotografi Særudstilling fra 18. juni 2004 - foråret 2005

Pontonbroen, malet af Einar Gross 1925. (ÅHM) Som de fleste nok ved, findes der på Aalborg Stadsarkiv en enorm samling af fotos fra fotograf Tønnies’ atelier. Mange af disse er optaget rundt omkring i byen, nogle på bestilling, andre fordi de skulle sælges som postkort eller stuepynt. På Aalborg Historiske Museums magasin står en ganske stor samling af herlige skilderier (malerier, tegninger, raderinger, akvareller), der også har Aalborg-seværdigheder som motiv.
Til sommer åbner en udstilling, hvor man vil kunne se en række af disse skilderier ophængt ved siden af et Tønniesfotografi taget fra omtrent samme sted som maleren har stået. Der vil også være et lille foto fra år 2004 fra samme vinkel samt et kort, der viser stedet. Den opmærksomme museumsgæst vil så kunne drage sine egne sammenligninger og gå på opdagelse i byen.
Udstillingen bliver til i et samarbejde med Aalborg Stadsarkiv, Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Historiske
Museum. Stadsarkivet og Kunstmuseet åbner samtidig en stor Tønnies-udstilling på Kunstmuseet.